Skip to main content

For præcis et år siden gik første udgave af Regional-Indsigt i luften. Siden da er det blevet til 44 ugentlige nyhedsbreve og næsten 300 artikler om alt fra sundhedsreform og regionernes direktørlønninger til lægedækning, udbudsskandaler og cybersikkerhed.

Mediet blev født ind i en regional brydningstid: Regeringen havde netop lanceret sundhedsreformen, hvor fem regioner skulle blive til fire, og kommunerne måtte afgive opgaver. 

Den turbulente politiske ramme har givet stof nok til, at udgivelsesfrekvensen hurtigt måtte op – fra planlagte to om måneden til en gang om ugen.

Fra lønsum til Folkemødet

Med artiklerne har vi forsøgt at tage læserne helt ind i det mangfoldige maskinrum, som regionerne består af. Her har vi haft fokus på sundhed, udvikling, nærhed og forvaltning.

Vi har fx afdækket, at regionerne har næsten 200 direktører med en samlet lønsum, som de færreste kendte til. Vi har fulgt Pia Kjærsgaards kritik af kammerateri i Region Østdanmark, deltaget på RØST, rapporteret om Danske Regioners markante tilstedeværelse på Folkemødet og beskrevet, hvordan løfter om flere læger i Nordjylland endte anderledes en forventet.

Se andre nedslag i bunden af artiklen.

Hvad driver os?

Regional-Indsigt blev til, fordi vi mente, at regionernes rolle fortjener et kritisk og uafhængigt medie. Vi ser os selv som et specialiseret filter, der gør vores bedste for at sortere i de mange dagsordener og give læserne både overblik, kant og indsigt.

Fremtiden: Flere historier – samme tempo

Ambitionen er klar: Vi fortsætter i samme ugentlige rytme, selv om abonnementsprisen oprindeligt var sat ud fra en lavere frekvens. 

Vores læsere skal fortsat kunne forvente skarpe historier, dokumenteret journalistik og analyser, der kan perspektivere hverdagen – uanset om de sidder i en regionsrådssal, i en direktion eller følger feltet tæt udefra.

Få fire uger gratis

Vi vil naturligvis gerne have at du tegner et års abonnement, men hvad med at prøve Regional-Indsigt gratis i fire uger?

Klikker du dig videre her, kan du tegne et prøveabonnement og selv mærke værdien af et medie, der nørder med regionernes virkelighed.

Interesserer du dig for offentligt-privat samarbejde, så kan vi anbefale, at du henvender dig på kontakt@ops-indsigt.dk  for at tegne et dobbelt-abonnement på både OPS-Indsigt og Regional-Indsigt og her følger der naturligvis en kæmpe rabat med.

Vi kan desuden love, at det er under 5 pct. af vores artikler på de to medier, der kopieres mellem de to medier. Det betyder, at du får fokuseret journalistik og ikke kopieret journalistik.

Udpluk fra året der gik