Når kandidater til de fire regionsråd i disse uger fortæller om nye initiativer, styrkede patientforløb og strategiske satsninger, er det kun én side af den fortælling, som man eksempelvis kan finde på Danske Regioners hjemmeside om, hvad der er besluttet, af store og gode sager de seneste fire år.
En gennemgang af mediedækning, afgørelser og audits siden 2022 viser, at der ligger en række alvorlige sager, som har haft betydning for både økonomi, arbejdsmiljø, digital sikkerhed og patientbehandling – men som fylder langt mindre i valgkampen.
Vi gennemgår i det følgende et udvalg af sager, der ikke passer let ind i det politiske narrativ om fremdrift, men som alligevel giver et vigtigt indblik i, hvor regionerne har kæmpet med forskellige alvorlige problemer.
Nordjylland: Gigantisk byggeri i problemer og en dyr sparerunde
Region Nordjylland har lovet flere læger i egen praksis – men virkeligheden kræver stadig nødløsninger. Aktuelt har man igen overtaget en klinik fra en læge og er på vej mod endnu en regionsklinik, fordi markedet for bl.a. praktiserende læger ikke følger med. Fortællingen om en velforsynet lægedækning er ikke falsk, men snarere en ambition.
I Region Nordjylland er Mads Duedahl stolt over, at man snart indvier Nyt Aalborg Universitetshospital, men “skandalen” og overforbruget lurer under overfladen. Forsinkelser på omkring seks år, massive byggeskader og en fordyrelse på mindst 1,4 mia. kr. har gentagne gange været kritiseret af både Rigsrevisionen og eksperter.
Dertil kommer en sparerunde i 2023, hvor merforbrug på over 300 mio. kr. førte til nedlæggelse af 230 stillinger og serviceforringelser på hospitalerne. Den del af historien figurerer sjældent i valgkampens udlægninger om økonomisk ansvarlighed.
Og så har vi slet ikke berørt, at Region Nordjylland fortsat ikke har villet frigive oplysninger til OPS-Indsigt, som de allerede har frigivet til Danmarks Radio i en sag om praktiserende læger. Ankestyrelsen har sendt Region Nordjylland hjem i Ludo på det punkt. Alligevel fastholder regionen, at den ikke kan frigive oplysningerne.
Midtjylland: Fra kræftskandale til psykiatrisk oprydning
Region Midtjylland står ikke tilbage for nogen af de øvrige regioner. Her har man haft nogle af de mest omtalte patientsikkerhedssager de senere år. Kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital – hvor 182 patienter ventede langt over den lovbundne frist på operation – førte til national debat om indberetninger, kapacitet og prioritering.
I 2024–2025 fulgte så en af de største psykiatriske oprydningssager i nyere tid, da regionen måtte gennemgå over 1.600 patientjournaler efter afskedigelsen af en ledende psykiater i Randers, som tilmed blev politianmeldt. Sagen blev ikke bedre af at regionen i første omgang forsøgte ikke at gennemgå de mange sager. Men efter et utal af klager gav regionen sig. Mange af de gennemgåede forløb levede ikke op til faglig standard, og Patienterstatningen har allerede tildelt de første erstatninger til pårørende.
En opsætningsfejl på en digital platform i Region Midtjylland eksponerede følsomme persondata for op mod 260.000 borgere. Fejlen blev rettet, og borgerne kontaktet efter flere måneder, men sagen sætter endnu engang fokus på regionernes datasikkerhed.
Mere end tre gange måtte Region Midtjylland på vegne af regionerne ud i et udbud, for at finde ud af, hvem der skulle flyve lægehelikopterne i Danmark. Man kan roligt sige, at udbuddet af akuthelikoptere var i turbulens i flere år og behæftet med en del fejl.
Endelig havde man i foråret 2025 et netværksnedbrud, der lammede sundhedsvæsenet i Region Midtjylland – det er rent held at ingen døde ifølge ekspert, der mener, at nedbruddet afslører et alvorligt efterslæb i it-systemernes robusthed.
Syddanmark: GDPR-dom, steriliseringsfejl og langvarige udfordringer i OUH-byggeriet
I Region Syddanmark trækker man primært strukturforbedringer, nye akuttiltag og lægeuddannelse, frem på Danske Regioners hjemmeside. Men i december 2024 blev regionen dømt ved Retten i Kolding for to alvorlige brud på databeskyttelsesloven – den første dom af sin art mod en dansk region.
Sagerne omfattede både en forskningsdatabase, hvor data om over 30.000 personer potentielt kunne tilgås, og en PowerPoint på regionens hjemmeside med følsomme oplysninger om 3.915 patienter. – Sagen er siden anket til landsretten
Supersygehuse er kendt for at blive superdyre og tager super lang tid at bygge. Den beskrivelse kan godt passe på det nye Odense Universitetshospital (OUH), hvor Region Syddanmark har indgået et forlig med totalentreprenøren på et trecifret millionbeløb, for at patienter kan rykke ind i 2027.
Sjælland: Ambulance-IT kollaps og alvorlig kritik fra Datatilsynet
I Region Sjælland (Kommende RegionØstdanmark) fremhæver kandidater uanset farver i valgkampen et løft af nærhospitaler, nye sundhedstilbud og rekrutteringsindsatser. Mindre synligt står en betydelig digital skandale fra 2023, hvor et nyt dispatch-system betød, at regionen i et halvt år ikke kunne dokumentere ambulancernes responstider. Fejl i systemets stopur-funktion betød, at registreringen simpelthen ophørte.
Samtidig modtog regionen alvorlig kritik fra Datatilsynet for mangelfuld adgangsstyring og logning i patientdatasystemer. Kritikpunkter, der har direkte betydning for borgernes datasikkerhed, men som sjældent fylder i de politiske budskaber om digital udvikling og nye teknologiske løsninger.
Her skal det lige bemærkes, at en læge brugte journalerne som sit personlige “dating-register”.
Endelig så skal man ikke glemme, at en ekstraregning på 55 millioner kroner ramte Region Sjælland i forbindelse med, at man hjemtog dele af ambulancekørslen og havde planlagt at bygge syv nye ambulancestationer.
Hovedstaden: Gigantisk byggeprojekt og gamle digitale problemer
I Region Hovedstaden som skal fusionere med Region Sjælland har Lars Gaardhøj (S) fokus på, at den nye Region Østdanmark om fire år fremover har styr på uligheden i sundhedstilbuddene på tværs af geografien. Men kritikpunkterne fra de foregående år er til at få øje på.
Nyt Hospital Nordsjælland er nu over to mia. kr. dyrere og seks år forsinket, og Statsrevisorerne har karakteriseret økonomistyringen som “meget utilfredsstillende”.
Hertil kommer Sundhedsplatformens langstrakte problemer, hvor Datatilsynet i 2022 gav alvorlig kritik efter fejl i FMK-integrationer, der potentielt påvirkede tusindvis af medicinordinationer. Også 1813 har været genstand for vedvarende kritik for lange ventetider og overbelægning på akutmodtagelser.
Samtidig viste det sig i foråret 2025, at regionen i årevis har købt lægevikarydelser i en to-cifret millionklasse uden udbud og det hos et selskab ejet af en af regionens egne læger.
Endelig har flere regionspolitikere oplevet sig dårligt informeret af administrationen i forbindelse med forekomsten af asbest i faciliteter der skulle renoveres.
En blind vinkel i kommunikationen
Oversigten viser et mønster: Regionerne vælger at kommunikere fremskridt og strategiske beslutninger op til og ind i valgkampen – men ikke nødvendigvis de alvorlige sager, der samtidig har præget praksis, driftsikkerhed og økonomi. Det er naturligt i et politisk narrativ, men efterlader et hul i den demokratiske samtale.
Spørgsmålet er derfor, om vælgerne får hele billedet: både de forbedringer, regionerne stolt og reelt kan fortæller om – og de kedelige sager, som også har formet sundhedsvæsenet de seneste år?
