Reformen flytter ind – før alle adresser er på plads

Sundhedsreformen er på vej ud af mødelokalerne.

I sidste uge vedtog Region Midtjylland rammerne for 534 regionale sundheds- og omsorgspladser fordelt på alle regionens 19 kommuner. Samtidig skal lokale akutteams kunne rykke ud til borgere i eget hjem døgnet rundt, og der etableres tre døgnrehabiliteringsenheder i Hammel, Herning og Horsens.

Det er et af de hidtil mest konkrete billeder af det sundhedsvæsen, der skal fungere fra 1. januar.

Men beslutningen viser også, at en formel overdragelse af opgaver kun er begyndelsen.

Nye tilbud opstår ikke i et tomrum

I Sundhedsråd Aarhus åbner 66 pladser ved årsskiftet, selv om den langsigtede plan er op til 110. I Vestjylland begynder man med 138 pladser og sigter mod op til 144. I Horsens og Skanderborg er nogle af placeringerne midlertidige, mens der arbejdes videre med permanente løsninger.

På Regionshospitalet Horsens bliver reformens pladsbehov helt bogstaveligt.

En del af de nye sundheds- og omsorgspladser skal placeres i et tidligere kirurgisk sengeafsnit. Det betyder, at en planlagt genhusning af medicinske senge må ændres, at fem medicinske senge midlertidigt forsvinder, og at etableringen af nye dialyselokaler bliver forsinket med omkring fem måneder.

Det er ikke nødvendigvis et argument imod løsningen. Men det synliggør reformens næste og vanskeligere fase: Nye tilbud tættere på borgeren opstår ikke i et tomrum. De skal passes ind i en eksisterende sundhedsorganisation, hvor lokaler, medarbejdere og bufferkapacitet allerede har en funktion.

Reformens løfter og de driftsmæssige konsekvenser

Samtidig viser ugens øvrige historier, at den samme øvelse foregår på økonomien og lægedækningen.

Aarhus Kommune står allerede nu med en reformregning på omkring 109 mio. kr.. Aftalen med regionen er indgået, men de endelige driftsvilkår er først nu ved at tage form og det bekymre rådmanden.
I Herning ser man derimod lyst på fremtiden, der er 70 studerende optaget på den nye medicinske kandidatuddannelse, men de første kandidater er tidligst færdige i 2029 – og derfra er der fortsat lang vej til flere speciallæger i almen medicin.

Reformens løfter ligger med andre ord flere år fremme. Driftsbeslutningerne skal træffes nu.

DET AFGØRENDE SKIFTE

Reformens næste prøve bliver ikke, om regionerne kan sætte tal på pladser og akutteams. Den bliver, om de nye tilbud kan etableres uden blot at flytte presset mellem kommuner, hospitaler og almen praksis.

Nærhed skabes ikke alene ved at placere et tilbud tættere på borgeren. Den kræver også, at der er lokaler, medarbejdere og behandlingskapacitet til at få det til at fungere.

UGENS REFORMRADAR

Tre ting vi har fokus på

OPGAVEN

Nu får reformen adresser, senge og akutteams

Region Midtjylland har fordelt 534 sundheds- og omsorgspladser mellem alle regionens 19 kommuner. Akutsygeplejen organiseres i lokale teams, og tre døgnrehabiliteringsenheder placeres i Hammel, Herning og Horsens.

Beslutningerne viser, at reformen er rykket fra opgavebeskrivelser til konkret drift. Men flere løsninger er foreløbige. I Aarhus åbner 66 pladser, selv om den langsigtede plan er op til 110, og i Horsens og Skanderborg mangler der fortsat permanente placeringer.

PENGENE

Regningen bliver synlig, før den nye drift er afprøvet

Aarhus Kommune afleverer sundhedsopgaver for omkring 109 mio. kr., men kommunens egne fremskrivninger peger samtidig på et økonomisk pres af omtrent samme størrelse. I Region Østdanmarks budgetarbejde bliver der desuden spurgt til finansieringen af nye sundheds- og omsorgspladser, pengene til kommunerne og de 80 mio. kr., der skal styrke lægedækningen og det nære sundhedsvæsen.

Ugens økonomiske signal er derfor ikke kun, at der følger penge med reformen. Det er også, at fordelingen kan skabe nye huller og forskelle, længe før man kan måle effekten af de nye tilbud.

ANSVARET

Regionerne overtager – men grænserne skal stadig fungere i praksis

Fra årsskiftet får regionerne det formelle ansvar for blandt andet akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser. I Midtjylland bliver hospitalerne organisatoriske omdrejningspunkter, mens opgaverne fortsat skal løses lokalt og i tæt samspil med kommunerne.

Horsens viser, hvad det betyder i praksis: Nye borgernære pladser påvirker hospitalets lokaler, sengeplanlægning og øvrige kapacitet. Ansvaret kan placeres juridisk hos regionen, men konsekvenserne krydser fortsat grænserne mellem hospital, kommune og almen praksis.

UGENS SPØRGSMÅL

Hvornår er et sundhedstilbud reelt kommet tættere på borgeren?
Er det, når ansvaret er flyttet til regionen og tilbuddet har fået en lokal adresse?
Eller først når der også er fast bemanding, varige lokaler og sammenhæng med hospital, kommune og egen læge – uden at kapaciteten blot er flyttet fra ét sted til et andet?